Besøg vores facebook her:

Vedtægter

Vedtægter for musikværketS VENNER

§ 1

Foreningens formål er at skabe folkelig og økonomisk opbakning bag den selvejende institution ”Musikværket” og dets arrangementer.

§ 2

Som medlemmer kan optages enkeltpersoner, virksomheder og institutioner, som kan støtte foreningens formål

§ 3

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Der
afholdes generalforsamling hvert år inden 1. april.

Generalforsamlingen indkaldes med mindst to ugers varsel ved
skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem.

Dagsorden for generalforsamlingen skal mindst indeholde følgende
punkter:

– Valg af dirigent

– Valg af stemmetællere

– Bestyrelsens beretning og status for virksomheden

– Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse

– Indkomne forslag. Forslag indsendes til sekretæren senest en
uge før generalforsamlingen.

– Fastsættelse af kontingent for det kommende forenings år.

– Valg til bestyrelse

– Valg af suppleanter

– Valg af revisor

 

– Eventuelt

§ 4

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når mindst tre bestyrelsesmedlemmer eller mindst en tredjedel af medlemmerne ønsker det.

 

Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter samme bestemmelser og varsel som ordinær generalforsamling.

§ 5

Stemmeret ved generalforsamlingen har medlemmer, der har betalt kontingent senest ved kalenderårets udgang.

§ 6

Den daglige ledelse varetages af en bestyrelse på fem medlemmer.

Foreningen tegnes af bestyrelsens formand, eller, i dennes forfald, af næstformanden og et medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges på generalforsamlingen for to år ad gangen, således: I lige år er to bestyrelsesmedlemmer på valg og i ulige år tre. Der vælges hvert år en suppleant. Der vælges hvert år én revisor for to år.

Personer, der falder ind under restaurationslovens §16, kan dog ikke vælges til bestyrelsen.

 

Genvalg kan finde sted.

§ 7

Stemmeret ved generalforsamlingen har medlemmer, der har betalt kontingent senest ved kalenderårets udgang.

§ 8

Bestyrelsen afholder mindst to årlige ordinære bestyrelsesmøder, der indvarsles af formanden med mindst én uges varsel.

Bestyrelsesmøder afholdes i øvrigt, når formanden eller tre bestyrelsesmedlemmer kræver det. Der indkaldes med mindst en uges varsel.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Der føres referat af bestyrelsesmødernes beslutninger. Referatet udsendes til bestyrelsens godkendelse inden én uge. Ved indsigelser godkendes referatet på det næstfølgende bestyrelsesmøde.

 

Musikskolen på Mors fører foreningens regnskab og Musikskolens leder deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret og fungerer som bestyrelsens sekretær.

§ 9

Foreningens regnskabsår er 1. januar til 31. december.

§ 10

Beslutning om ændring i vedtægter kan ske på en ordinær generalforsamling, hvis 2/3 af de fremmødte stemmer herfor.

§ 11

Beslutning om foreningens ophør kan ske på to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst tre ugers mellemrum, hvis 2/3 af de fremmødte stemmer herfor ved begge generalforsamlinger.

Ved foreningens opløsning overdrages dens aktiver til den selvejende institution ”Musikværket”, subsidiært til Musikskolen på Mors.

 

Hvis begge disse institutioner er ophævet, overdrages aktiverne til Morsø Kulturfond i Kulturelt Samvirkes regi.